YouSee i udlandet: Sådan bruger du YouSee Play med VPN i 2026
Udgivet: 26/01/2026
Sidst opdateret: 29/10/2026
Køber du via vores links, kan vi modtage kommission – det koster dig ikke ekstra. Læs mere

Ja, på rejser i EU og EØS virker YouSee Play uden videre i op til 30 dage ad gangen, men uden for EU og EØS blokerer YouSee adgangen, og så skal du bruge en VPN med dansk server. YouSee har kun rettighederne til at vise indholdet i Danmark, så på ferie i Thailand, Dubai, Tyrkiet, USA eller Storbritannien får du en blokeringsskærm, selvom du betaler for dit abonnement.
Er du uden for EU, eller bor du fast i udlandet, er løsningen en YouSee VPN. Du forbinder til en dansk server og får en dansk IP-adresse, men YouSee blokerer de VPN-servere, den genkender, så det er valget af VPN, der afgør, om det virker. Selve opsætningen tager under to minutter, og VPN er lovligt i Danmark.
Sådan ser du YouSee Play i udlandet med VPN
Vælg en VPN med danske servere
NordVPN har servere i København og virker stabilt med YouSee Play.
Forbind til Danmark
Åbn appen, vælg Danmark. Du får en dansk IP på få sekunder.
Åbn YouSee Play
Gå til play.yousee.dk eller åbn appen. Log ind, så virker det på mobil, tablet, computer og Smart TV.
Prøv risikofrit, 30 dages garanti
Virker YouSee i EU?
Ja, YouSee Play virker uden VPN i hele EU og EØS, så længe du er der på rejse. Det gælder alle EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein, og YouSees egen rejseside har den fulde landeliste. Reglerne er dog ikke ens for alt, hvad du har hos YouSee:
| Det bruger du | På rejse i EU/EØS | Uden for EU/EØS, eller bosat i udlandet |
|---|---|---|
| YouSee Play-appen | Virker i op til 30 dage ad gangen | Kræver VPN med dansk server |
| play.yousee.dk i browseren | Virker i EU og EØS, når du er midlertidigt på rejse | Kræver VPN med dansk server |
| TV 2 gennem YouSee | Kræver tilkøbet TV 2 Ude, medmindre du har YouSee Play, Minipakken eller TV 2 Play i Bland Selv | Kræver VPN med dansk server |
| YouSee Streamer | Virker i op til 30 dage ad gangen | Kræver VPN på routeren |
Kanaler og streamingtjenester kan kun skiftes i Danmark, så tilpas din pakke, inden du rejser. Ser du TV 2 Play uden om YouSee, gælder TV 2’s egne regler, som vi gennemgår i guiden til TV2 Play i udlandet.
YouSee beskriver ikke præcist, hvordan tællingen af de 30 dage nulstilles, men de fleste oplever, at appen virker igen efter et ophold i Danmark. Bliver du længere, er du i samme situation som uden for EU.
Virker YouSee uden for EU?
Nej, uden for EU og EØS kræver YouSee Play en VPN med dansk server, for YouSee blokerer adgangen til dit abonnement, så snart du forlader området, også i Storbritannien, som efter Brexit tæller som “uden for EU”. Det samme gælder, hvis du bor fast i et EU-land som Spanien, for EU-reglen dækker kun midlertidige ophold.
Færøerne og Grønland hører også hertil. De er en del af Rigsfællesskabet, men ligger uden for EU og EØS, så EU-reglerne for rejser gælder ikke for YouSee Play på nogen af dem, og du skal bruge en VPN med dansk server.
De bedste VPN’er til YouSee Play i udlandet (2026)
NordVPN, ExpressVPN og TotalVPN kom igennem YouSees blokering af kendte VPN-servere i vores test, og NordVPN er vores førstevalg. Vi testede 6 VPN-tjenester med YouSee Play i 2026 fra en forbindelse i Thailand. Hos de tre andre gik det galt: Surfshark fik YouSees fejlbesked med det samme, CyberGhost havde en dansk server, der virkede, men hastigheden fra Asien var for langsom til HD, og Hide.me kunne slet ikke etablere en stabil forbindelse til Danmark.

NordVPN
Fordele
- ✓ 70+ servere i Danmark
- ✓ NordLynx-protokol giver hurtig streaming uden buffering
- ✓ Op til 10 enheder samtidig
- ✓ Virker også med DRTV, TV2 Play og Viaplay
- ✓ 30 dages pengene-tilbage-garanti
Ulemper
- − Appen findes ikke på dansk
- − Kræver 2-års plan for bedste pris
Sådan klarede NordVPN sig hos os: Vi installerede appen på iPhone, MacBook og en Samsung-telefon. Opsætningen tog under to minutter på alle tre. NordLynx-protokollen var slået til som standard, og sådan skal den blive: OpenVPN halverede vores hastighed på samme rute. Fra Thailand til København lå vi stabilt på 35-45 Mbit/s gennem en hel aften, og YouSee Play kørte i HD uden buffering på både play.yousee.dk og YouSee Play-appen.
To detaljer er værd at kende: appen findes ikke på dansk (du kan vælge blandt andre sprog, fx engelsk, tysk eller svensk), og hvis Quick Connect rammer en overbelastet server (det skete én aften), så vælg manuelt en anden dansk server fra listen. Det løste problemet på få sekunder.
ExpressVPN
Fordele
- ✓ Danske servere med stabil YouSee Play-adgang
- ✓ Lightway-protokol giver lave ping-tider
- ✓ MediaStreamer til Smart TV uden VPN-app
- ✓ 10 enheder samtidig på Basic-planen, op til 14 på Pro
- ✓ 30 dages pengene-tilbage-garanti
Ulemper
- − Oplyser ikke antal danske servere
Sådan klarede ExpressVPN sig hos os: Hurtigste forbindelse i hele testen, en lille smule hurtigere end NordVPN på den lange rute fra Thailand (vi målte cirka 5-8 Mbit/s mere på samme tidspunkt af dagen). Lightway-protokollen er den eneste, vi testede, der klarer skiftet fra hotellets wifi til 4G uden at tabe forbindelsen, og det betyder noget på rejser.
MediaStreamer er deres SmartDNS-løsning til Smart TV: du indtaster to DNS-adresser i tv’ets netværksindstillinger. Om den virker med YouSee Play, afhænger af, om ExpressVPN dækker tjenesten, så test den inden for pengene-tilbage-perioden. Det er den nemmeste tv-løsning, vi har set fra en VPN-udbyder, når den virker. Den eneste reelle ulempe er, at ExpressVPN ikke oplyser, hvor mange danske servere den har, eller præcis hvor de står, så hvis en server driller, må du prøve dig frem til en, der virker.

TotalVPN
Fordele
- ✓ Laveste pris i testen, 11 kr/md (intropris første år)
- ✓ Virkede med YouSee Play i vores tests
- ✓ Brugervenlig app, nem opsætning
- ✓ 30 dages pengene-tilbage-garanti
Ulemper
- − UK-baseret (Five Eyes-land)
- − Færre servere end NordVPN og ExpressVPN
- − Fornyes til ca. 57 kr/md efter første år
Sådan klarede TotalVPN sig hos os: Det billige valg, og det fungerede. YouSee Play åbnede uden problemer, og hastigheden var fin til HD-streaming, dog mærkbart under NordVPN og ExpressVPN på samme rute. Hvis du primært skal bruge VPN’en til streaming og ikke har særlige krav til funktioner, får du meget for pengene.
To ting, du skal vide: introprisen på 11 kr/md gælder kun det første år. Derefter fornyes abonnementet til omkring 57 kr/md, så sæt en påmindelse i kalenderen, hvis du ikke vil betale fuld pris. Servernetværket er også mindre end hos de to andre, hvilket kan blive et problem, når den danske server er overbelastet.
Bør jeg bruge en gratis VPN til YouSee?
Nej, gratis VPN’er virker ikke med YouSee Play: ingen af de tre, vi prøvede oven i testen, kom igennem. Gratis VPN’er har typisk ingen danske servere, eller kun én overbelastet server, og det er sjældent nok til at omgå YouSees geo-blokering. Mange har også et månedligt dataloft på omkring 10 GB eller mindre, og en YouSee-aften æder en stor del af det. Selv gratis tjenester uden dataloft, som Proton VPN Free, har ingen danske servere, og du kan ikke selv vælge land.
Den største risiko er privatlivet: flere gratis udbydere finansierer driften ved at sælge brugerdata, og det står med småt i deres egen privatlivspolitik. Skal du spare, så tag TotalVPN til introprisen fra testen ovenfor frem for en gratis tjeneste.
Sådan ser du YouSee TV i udlandet på dit Smart TV
Uden for EU og EØS er de nemmeste veje til YouSee på tv’et et Apple TV 4K med VPN-app eller VPN på routeren. HDMI fra en laptop og casting fra en telefon med VPN virker sjældent. Grunden er, at de fleste Smart TV’er ikke har en VPN-app: Samsung Tizen og LG webOS har ingen overhovedet, Sony Android TV og Google TV-bokse har et par stykker, og Apple TV 4K har dem direkte i App Store.
HDMI-kabel fra laptop til TV
Et HDMI-kabel fra laptoppen virker sjældent med YouSee Play. YouSee blokerer for HDMI-spejling af hensyn til rettighedsbeskyttelsen (DRM) på digitalt indhold. På YouSees side om tekniske krav står der direkte, at man ikke må forbinde pc, mobil eller tablet til et tv via HDMI for at se YouSee Play.
I praksis betyder det en sort skærm, en fejlbesked eller et billede, der falder ud, så snart du starter en stream. Spring videre til Apple TV eller routeren herunder.
Chromecast eller Apple TV
Vælg et Apple TV 4K frem for en Chromecast, for en almindelig Chromecast kan ikke låne telefonens VPN. Når du caster, henter Chromecasten selv streamen fra nettet, så en VPN på telefonen giver den ikke dansk IP. På iPhone og Mac kan du slet ikke caste med VPN tændt, og på Android virker kun skærmspejling, som YouSee Play typisk ikke tillader. Har du en Chromecast med Google TV, kan du installere VPN-appen direkte på den.
På Apple TV 4K henter du NordVPN-appen direkte i App Store, og når den først er sat op, glemmer du, at VPN’en kører. For os var det den eneste Smart TV-løsning, der bare virkede uden små daglige irritationer. Hvis du bruger meget tid i udlandet og hader at fumle med VPN på flere enheder, er Apple TV 4K pengene værd.
VPN på routeren
VPN på routeren sender al trafik i husstanden gennem en dansk server, også den fra tv’et, så ingen enhed behøver sin egen VPN-app. NordVPN og ExpressVPN har begge vejledninger på deres hjemmesider.
Regn ikke med 10 minutter første gang, men med 30-45. Du skal ind på routerens administrationsside og finde de rigtige indstillinger, og bruger du den router, der fulgte med dit YouSee-abonnement, kan den sandsynligvis ikke køre som VPN-klient. Du skal enten købe en VPN-kompatibel router (Asus eller GL.iNet er gode bud) eller flashe din nuværende med alternativ firmware.
Kan det betale sig? Ja, hvis du har Smart TV, YouSee Streamer, en eller flere spillekonsoller og flere personer i husstanden, der vil streame samtidig. Til en enkelt person med en laptop er det for meget, så brug bare appen.
Hvis du har taget YouSee Streamer med
YouSee Streamer, den lille tv-boks, YouSee leverer i nogle pakker, kører uden VPN på rejse i EU og EØS, som tabellen øverst viser. Uden for EU oplyser YouSee ikke, at du kan installere en VPN-app på den, så den sikreste løsning er VPN på routeren, hvor al trafik fra boksen kommer fra en dansk IP via dit netværk.
Routerens regnestykke gælder også her: til en uges ferie er det for meget besvær, men bor du et helt år i Thailand, er NordVPN på routeren vores valg.
Hvorfor virker YouSee ikke med min VPN?
Afviser YouSee Play dig, selvom VPN’en er tændt, er årsagen næsten altid en af fire ting: YouSee har genkendt VPN-serveren, browseren husker gamle besøg, forbindelsen er for langsom, eller du bruger en browserudvidelse i stedet for VPN-appen.
YouSee siger, at du bruger VPN
YouSees VPN-fejl i udlandet løser du med en anden dansk server, og hjælper det ikke, med en anden VPN-udbyder. YouSee skriver selv, at afspilning kan blive blokeret på en VPN-forbindelse, fordi rettighedshaverne kræver det, og det var den blokering, der fældede Surfshark i vores test. Bliver den ene danske server efter den anden blokeret, er det udbyderen, der er problemet: NordVPN kom igennem hos os.
Er du hjemme i Danmark med VPN’en tændt af hensyn til privatlivet, så slå den fra, mens du ser YouSee, eller brug split tunneling, hvis din VPN har det, så YouSee Play kører uden om VPN’en.
Din browser husker dine tidligere besøg
Har du skiftet server, og siger YouSee Play stadig “Du kan desværre ikke se indhold når du er udenfor Danmark”, skyldes det ofte cookies og cache. Din browser kan have gemt oplysninger fra tidligere besøg uden for Danmark, og de kan få YouSee til at afvise dig, selvom din VPN er forbundet til Danmark.
Sådan rydder du dem: Gå til Indstillinger, find Privatliv, og vælg Ryd browserdata. Slet både cookies og cache. Genstart browseren og prøv igen.
Hurtigere test: Åbn et inkognitovindue, efter du har forbundet til VPN. Virker YouSee der, ved du, at det er cookies, så ryd dem i din normale browser.
Billedet hakker eller fryser
Den langt hyppigste årsag til hakkende billede er, at forbindelsen gennem VPN’en er for langsom. YouSee skriver, at streaming af film og serier bruger op til 8 Mbit/s. Får du mindre end det gennem din VPN, vil du opleve buffering, og det er den årsag, de fleste tjekker sidst.
Test din hastighed: gå til fast.com, mens VPN’en er tændt. Ligger du under det, er det dér, du skal lede, ikke i VPN-indstillinger eller hos YouSee.
Hvis hastigheden ser fin ud, men billedet stadig hakker, så skift protokol. NordVPN’s NordLynx (bygget på WireGuard) og ExpressVPN’s Lightway er begge hurtigere end OpenVPN, og vi har set forskelle på over 50% på samme rute. Find protokollen under Indstillinger i appen og skift til den.
Næste skridt er en anden dansk server. Nogle er overbelastede i bedste sendetid (kl. 19-22 dansk tid er hårdest), andre har bedre routing til det land, du er i. Test 3-4 stykker, før du giver op.
Det sidste råd rykker mest: brug et netværkskabel, hvis du kan. Wifi giver ekstra forsinkelse, og på et hotelnetværk er kablet ofte det, der afgør, om du får buffering eller glat afspilning.
VPN virker i browser, men ikke i YouSee-appen
Virker VPN’en i browseren, men ikke i YouSee Play-appen, bruger du typisk en VPN-browserudvidelse i stedet for den rigtige VPN-app. Udvidelsen beskytter kun trafik i browseren, og appen kører uden om browseren, så YouSee ser din rigtige IP. Fejlen forvirrer, fordi alt ser rigtigt ud: VPN-ikonet er grønt, og browseren viser dansk IP.
Du skal have den fulde VPN-app installeret og aktiveret. På iPhone tjekker du under Indstillinger og VPN, at forbindelsen faktisk er aktiv. På Android slår du “Altid aktiv VPN” til under Indstillinger, Netværk, VPN.
Orker du ikke det, så drop appen og stream via play.yousee.dk i browseren i stedet. Det er ikke elegant, men det virker.
Er det lovligt at bruge VPN til YouSee?
Ja, VPN er lovligt i Danmark, også når du bruger den til at se YouSee, og ingen lov forbyder streaming via VPN. Det kan dog stride mod YouSees brugervilkår, og konsekvensen er den VPN-blokering, vi gennemgik under fejlfinding: du må prøve en anden server eller skifte protokol. Vi har ikke set rapporter om lukkede konti eller bøder.
I december 2025 sendte Kulturministeriet et udkast til lovændring i høring, der ville have begrænset brugen af VPN til at tilgå indhold, som ikke er tilgængeligt i Danmark. Efter kritik fjernede kulturministeren den 15. december 2025 VPN-afsnittet fra forslaget, og VPN er fortsat fuldt lovligt til streaming. Skulle reglerne ændre sig, opdaterer vi siden her.

Konklusion: Sådan ser du YouSee i udlandet
Kort version: Er du uden for EU/EØS, eller bor du i udlandet, så vælg NordVPN, som kom stabilt igennem YouSees VPN-blokering i vores test, forbind til en dansk server, og åbn YouSee Play.
Husk:
- Får du fejl trods aktiv VPN, så skift dansk server, og ryd derefter cookies og cache.
- Hjælper intet andet, kan du teste din forbindelse for IP-leaks på ipleak.net.
Bor du fast uden for Danmark, så supplér NordVPN på telefonen med et Apple TV 4K i stuen. Den kombination tager en eftermiddag at sætte op, men derefter ser du Vild med Dans på det store tv uden at tænke på VPN’en.
FAQ
Anders Møller har en baggrund i IT og en forkærlighed for digitale værktøjer, der rent faktisk virker. Han skriver om VPN, streaming og online privatliv med fokus på det praktiske – og tester selv alt fra hotelværelser i udlandet til routere derhjemme. Når han ikke nørder med tech og sikkerhed, drikker han sort kaffe og skælder ud på dårlige brugerflader.
Indholdsfortegnelse
