NordVPN vs. SurfShark
Sidst opdateret: 04/06/2021
NordVPN og SurfShark er begge fantastiske VPN-tjenester, der giver dig stor værdi for pengene. Mens NordVPN er blandt de mest populære og kendte VPN-tjenester, er SurfShark meget prisvenlig.
Vi vil i det følgende sammenligne NordVPN og SurfShark på en række forskellige områder. Lær mere om, hvordan de to forskellige VPN-tjenester scorer, når det gælder hastighed, sikkerhed, kundeservice og brugervenlighed!
Om NordVPN
NordVPN er måske det mest berømte VPN-brand på verdensplan, og blev etableret i 2012 af Tefincom & CO, S.A. Da NordVPN har sit hovedkontor i Panama, er tjenesten uden for både amerikansk og europæisk internetkontrol.
Der er flere grunde til, at NordVPN er så populær. Måske er den mest oplagte årsag, at denne VPN-tjeneste giver forbrugeren et kvalitetsprodukt til en relativt lav pris. Med omkring 5.500 servere fordelt på 60 forskellige lande, får du mange muligheder med NordVPN.
Softwaren fra NordVPN kan bruges på alle de mest populære enheder og operativsystemer, herunder iOS, Android, Windows, macOS og Linux.
Om SurfShark
SurfShark er ejet af en virksomhed på De Britiske Jomfruøer og er en forholdsvis ny VPN-tjeneste. Nye VPN-tjenester har ofte betydelige mangler, men SurfShark har vist sig at være konkurrencedygtig med giganter som både NordVPN og ExpressVPN.
SurfShark har lidt over 1.700 servere fordelt i 63 forskellige lande. Her kan du også se frem til høj hastighed og en velfungerende streamingtjeneste til HD-kvalitet og gaming. Især når det kommer til brugervenlighed, er SurfShark i stand til at skille sig positivt ud fra mængden.
Sammenligning af NordVPN og SurfShark
Vi sammenligner nu NordVPN og SurfShark i forskellige områder, som vi mener er afgørende når det kommer til at købe en VPN-tjeneste.
NordVPN vs. SurfShark serverudvalg
NordVPN er blandt branchens sværvægtere, når det kommer til serverudvalg. Med mere end 5.000 servere er NordVPN klart bedre end SurfShark, som har lidt over 1.700 servere.
Hvorfor er det relevant? Flere servere er normalt synonymt med højere hastighed, bedre sikkerhed og tilslutningsmuligheder og lignende. NordVPN har flest servere, men SurfShark har servere i flere lande.
Dette vil dog kun få ringe betydning for forbrugeren, som sandsynligvis ikke behøver at oprette forbindelse til fjerntliggende og eksotiske lande. Fordelen ved NordVPN er, at denne VPN-tjeneste har servere i de lande, du højst sandsynligt ønsker at oprette forbindelse til.
Men SurfShark giver dig en fordel ved, at du kan oprette et ubegrænset antal forbindelser. NordVPN har en grænse på seks samtidige tilslutninger, mens SurfShark giver dig mulighed for at oprette forbindelse til et ubegrænset antal områder. Det er perfekt, hvis du har mange enheder!
NordVPN vs. SurfShark hastighed
Når det gælder hastighed, er der især to faktorer, der er vigtige at tage hensyn til. Den ene handler om tilslutningstid til serveren, mens den anden handler om den faktiske hastighed på serveren.
Når du bruger VPN-tjenester, reduceres internethastigheden ofte en smule. Det skyldes, at al internettrafikken skal gå gennem en ekstern server, før den i den sidste ende når ud til selve internettet.
SurfShark imponerer med en minimal reduktion i internethastighed, og det samme gælder NordVPN. Sidstnævnte giver kun 6-8 % hastighedsreduktion.
Når det kommer til serverhastighed, er NordVPN noget bedre end SurfShark. NordVPN har en gennemsnitshastighed på 169 Mbps, mens SurfShark har en gennemsnitshastighed på 114 Mbps.
NordVPN vs SurfShark sikkerhed
Når det kommer til sikkerhed, har NordVPN en 256-bit AES sikkerhedsprotokol. Denne VPN-tjeneste har heller ikke nogen logningspolitik og har en såkaldt kill switch.
SurfShark kan også prale af en politik om ingen logning af brugerne, kill switch og 256-bit AES kryptering.
AES kryptering går ud på, at data, der sendes til og fra serveren, er krypteret, og her anses 256-bit for at give meget god sikkerhed. Med en kill switch vil din IP-adresse ikke være synlig, hvis forbindelsen af en eller anden grund skulle falde ud.
Politikker om logning er også fornuftigt at tage hensyn til, da det drejer sig om, hvorvidt VPN-tjenesten logger, hvilke websteder du besøger og lignende. En VPN-tjeneste, der ikke logger din trafik, vil derfor være klart t foretrække. På denne måde kan tjenesten ikke sælge oplysninger om forbrugeren til tredjeparter.
Fungerer NordVPN og SurfShark med Netflix?
Mange, der bruger VPN-tjenester, gør dette for at få adgang til den DSådan kan du få amerikansk Netflix, da udvalget her er bedre end det danske Netflix. Den gode nyhed er, at NordVPN giver dig adgang til amerikansk Netflix uden problemer.
Mange VPN-tjenester kan ikke bruges til at se amerikansk Netflix, da streamingtjenesten har taget en række skridt for at forhindre netop dette. NordVPN arbejder aktivt på at opdatere sine servere, så du kan fortsætte med at se amerikansk Netflix.
Også SurfShark kan give dig adgang til Netflix i andre lande. Med servere af høj kvalitet i USA kan du nemt se amerikansk Netflix. Dette giver dig adgang til mange spændende serier og film.
Hvilken tjeneste giver dig mest valuta for pengene?
NordVPN er kendt for at være en yderst prisvenlig VPN-tjeneste, og den koster fra 3,49 dollars om måneden, hvis du tegner et abonnement for tre år. Det svarer til omkring 30 kroner. Hvis du kun skal bruge tjenesten i en måned, koster NordVPN 11,95 dollars.
SurfShark koster endnu mindre. Hvis du tegnet et abonnement på denne VPN-tjeneste i to år, vil det ikke koste mere end 1,99 dollars om måneden, hvilket svarer til omkring 20 kr. Hvis du kun skal bruge tjenesten i en måned, er prisen dog den samme som for NordVPN, nemlig 11,95 kroner.
Hvilken tjeneste, der betaler sig mest for dig, afhænger lidt af, hvilke krav du stiller til tjenesten. Når mn ser på tjenesternes hastighed, er NordVPN måske den mest overkommelige løsning.
NordVPN vs. SurfShark brugervenlighed
NordVPN er kendt for at være meget brugervenlig. Du kan nemt vælge, hvor serveren skal befinde sig, ved at klikke på et verdenskort. Det er både ligetil og ukompliceret.
Også SurfShark er meget brugervenlig. Denne VPN-tjeneste har et meget godt og enkelt design, der nemt kan bruges selv af “nybegyndere”. SurfShark er brugervenlig både på pc og via app.
Når det kommer til brugervenlighed, er disse to VPN-tjenester meget ens. SurfShark har ganske vist ikke et separat kort over serverplaceringer, men du kan finde en overskuelig liste over tilgængelige lande.
Uanset om du foretrækker NordVPN eller SurfShark, kan du nemt navigere via tjenestens egen app. Begge tjenester har apps med moderne design og nyttige funktioner. Men hvis du foretrækker kort, er NordVPN den bedste løsning.
NordVPN vs. SurfShark kundeservice
Når det kommer til VPN-tjenester og teknologitjenester generelt, er kundeservice nyttigt at have.
Hvis der skulle opstå tekniske udfordringer, mens du bruger NordVPN, kan du nemt komme i kontakt med kundeservice via chat. Her kan du forvente svar med det samme. Ellers er der muligheder for at kontakte VPN-tjenesten via e-mail, som har lidt længere svartider.
SurfShark tilbyder også kundeservice via live chat og kan ellers kontaktes via en kontaktformular.
Både SurfShark og NordVPN har nyttige hjælpesider, hvor du kan finde svar på almindelige problemstillinger i forbindelse med tjenesterne. Begge tjenester har 24/7 kundeservice, så du kan få hjælp 24/7.
Udvidelser og apps
NordVPN tilbyder software og apps til enheder som iOS eller Android. Dette er standardapps, der kommer med VPN-tjenesten. Disse giver dig mulighed for at få sikker beskyttelse, for eksempel hvis du bruger et offentligt netværk, mens du tjekker din online-bank.
Det er hurtigt at installere forbindelser til dine apps, hvilket betyder, at du kan opnå øjeblikkelig beskyttelse. NordVPN giver dig også mulighed for at have flere enheder tilsluttet på én gang. Du kan installere tjenester på fx både mobil, tablet og pc.
NordVPN kan prale af mere end 10 millioner downloads og en høj rating for deres app. Dette bekræfter, at appen er brugervenlig og populær hos forbrugerne.
SurfSharks app er også meget brugervenlig og funktionel. Appen kan åbnes med en quick-connect-knap, der giver dig en overskuelig liste over tilgængelige indstillinger og servere.
Pengene tilbage og garanti
Det er ikke muligt at finde en gratis version af NordVPN. Men denne VPN-tjeneste giver dig dine penge tilbage, hvis du ikke er tilfreds. Med en tilfredshedsgaranti har du intet at miste ved at bruge tjenesten. Du skal blot fortryde dit abonnement inden for 30 dage.
SurfShark tilbyder også dine penge tilbage, hvis du afmelder tjenesten inden for 30 dage, hvis du ikke er tilfreds. Med andre ord er NordVPN og SurfShark meget ens, når det kommer til garanti!
At have mulighed for at få dine penge tilbage, hvis du ikke er tilfreds, hjælper med at give en sikker og god brugeroplevelse. Hvis du for eksempel opdager, at tjenesten ikke holder, hvad den lover, skal du bare kontakte kundeservice og klage.
NordVPN vs SurfShark til torrenting
Til trods for, at mange i dag bruger streaming, er torrenting stadig meget populær. Da myndighederne har sørget for at slå ned på ulovlige torrenting-tjenester, er det i dag næsten umuligt at uploade eller downloade musik, videoer og lignende online.
Men med VPN-tjenester er det muligt at gennemføre torrenting-aktiviteter. Da hverken NordVPN eller SurfShark logger brugernes aktiviteter, kan brugere uploade og downloade filer uden at dette bliver registreret.
Desuden er serverens stabilitet og hastighed afgørende for en god torrenting-oplevelse. Her scorer både SurfShark og NordVPN højt, men sidstnævnte trækker det længste strå. Både SurfShark og NordVPN vil flytte dig til en velegnet server, hvis P2P trafik opdages.
Da NordVPN kan prale af noget højere downloadhastigheder end SurfShark, kan dette være den optimale tjeneste, hvis torrenting er vigtig for dig. Bemærk dog, at begge tjenester fungerer godt på dette område.
NordVPN vs SurfShark til brug i Danmark
NordVPN henvender sig blandt andet til forbrugere på det danske marked og tilbyder forskellige serverpakker i Danmark. Tjenesten har et tocifret antal servere placeret i Danmark, hvilket sikrer god stabilitet og hastighed på tjenesten.
Hvis du for eksempel befinder dig i udlandet og ønsker at få adgang til indhold, der normalt er forbeholdt forbrugere i Danmark, kan en VPN-tjeneste være lige det, du står og mangler, så du for eksempel kan se DR1, mens du er i udlandet.
SurfShark har også sine egne servere i Danmark. Ligesom serverne hos NordVPN har disse høj kvalitet og tilbyder hurtig tilslutning. SurfShark er faktisk en af de bedste VPN-tjenester, når det kommer til pålidelighed og hastighed på danske VPN-servere.
Med andre ord: som dansker kan du bruge både NordVPN og SurfShark og forvente en velfungerende VPN-tjeneste. Mange danskere bruger VPN-tjenester til at få adgang til amerikansk Netflix, hvilket du vil være i stand til at få, uanset om du vælger NordVPN eller SurfShark.
NordVPN vs SurfShark særlige funktioner
NordVPN er kendt for at være den første blandt VPN-tjenester, når det kommer til at lancere nye, spændende tjenester. Denne VPN-tjeneste tilbyder blandt andet dobbelt kryptering for ekstra sikkerhed.
Dobbelt kryptering betyder, at når du bruger en VPN, vil din trafik blive sendt igennem en ekstern server, hvor trafikken krypteres. Dette sikrer, at ingen kan få adgang til din trafik. Med dobbelt kryptering er du i ekstra sikre hænder.
Både NordVPN og SurfShark har særlige funktioner som kill switch, som sørger for at stoppe al trafik, hvis en server pludselig mister stopper med at fungere. Dette sikrer, at der ikke lækkes oplysninger.
En anden speciel funktion, du kan få med NordVPN, er blokering af annoncer og usikre links. Dermed slipper du for de irriterende annoncer, der ofte dukker op online, samt usikre forbindelser.
Konklusion
Både SurfShark og NordVPN er velfungerende VPN-tjenester for danskere, der ønsker at kunne oprette forbindelse til servere i andre lande. Begge tilbyder sikre løsninger med kill switch, og ingen af dem logger din trafik.
Disse VPN-tjenester vil også give dig mulighed for torrenting og adgang til amerikansk Netflix samt at mulighed for at oprette forbindelse til servere i Danmark, hvis du er i udlandet. Sidstnævnte er praktisk, hvis du ønsker at få adgang til onlineindhold, der er forbeholdt danskere i Danmark.
Når det kommer til pris, er SurfShark lidt billigere end NordVPN, hvilket gør tjenesten til en budgetvenlig mulighed. Det skal dog påpeges, at prisforskellen ikke er særlig stor – vi taler om en forskel på omkring 10 kr. om måneden, hvis du vælger et langtidsabonnement.
Ved kortvarige abonnementer på en måned er prisen nøjagtig den samme for SurfShark og NordVPN. I betragtning af, at NordVPN har en lidt bedre hastighed og et meget godt omdømme, er NordVPN måske den bedste løsning for den gennemsnitlige bruger.