10 tips om, hvordan du holder dig anonym online (i 2024)

Sidst opdateret: 18/12/2024

Du er bekymret for dit online-privatliv? Så er det en bekymring, du deler med en masse andre mennesker. Tidligere oplyste vi frivilligt vores navn, e-mailadresse og andre personlige oplysninger i forskellige formularer, vi udfyldte online. Men i de senere år er der sket en ændring.

Flere af os har fået et andet perspektiv på, hvor mange personoplysninger vi ønsker at dele, og vores privatliv er blevet et varmt emne. Angsten består i en voksende usikkerhed om, hvordan vores personoplysninger kan udnyttes i fremtiden.

Heldigvis er hjælpen ikke langt væk. Her finder du ti tips på forskellige måder, du kan beskytte din identitet og forblive anonym online.

Tip 1 – Forstå, hvordan du spores på nettet

Uddan dig selv og bliv opmærksom på, hvad din internetudbyder kan spore om dig. Internetudbyderen er den tjeneste, du bruger til at oprette forbindelse til internettet.

Når du er hjemme eller på arbejde, har du forbindelse til internettet. Denne forbindelse passerer gennem et modem eller en router, der opretter forbindelse til internettet. Denne forbindelse er blevet tildelt en IP-adresse, og det er denne adresse, der kan bruges til at spore dine aktiviteter online.

Faktisk betyder det, at enhver, der har adgang til oplysninger om den IP-adresse, du bruger, kan finde ud af, hvem din internetudbyder er. Hvis du gør noget ulovligt via denne IP-adresse, kan en myndighed (såsom det lokale politi eller endda FBI) henvende sig til din internetudbyder for at finde ud af, hvem der brugte denne IP-adresse på det tidspunkt, og hvilke websteder og tjenester der blev benyttet.

Tip 2 – Brug ikke sociale medier(!)

Dette kan komme som et chok for nogle, men sociale medier og sociale netværk som fx Facebook sporer og gemmer masser af oplysninger om deres brugere gennem sporingsmetoder, som den almindelige dansker ikke er bekendt med.

Hvis du vil forblive anonym, kan du ikke have en social profil registreret online. Og den eneste sikre måde at undgå at give oplysninger til sociale netværk på er ved at slette dine konti helt. Hvis du kun vælger at deaktivere din konto i en periode, vil det ikke være det samme som at slette den. Ved at deaktivere en konto sætter du den i dvaletilstand. Det vil sige, at alle dine oplysninger stadig gemmes og kan genaktiveres, hvis du skifter mening. Fuldstændig sletning er (desværre) det første skridt i retning af at blive 100 % anonym online.

Men heldigvis er der andre muligheder, der kan holde dig lidt mere under radaren, uden at du behøver fuldstændig at slette hele din identitet online.

Hvad du kan gøre for ikke at blive sporet af Facebook

Hvis du vil beholde din profil på Facebook, men stadig vil være anonym, kan du træffe følgende foranstaltninger:

  • Sluk for din placering
    Ved at fjerne delingen af din placering kan du forhindre Facebook og andre netværk i at se, hvor du befinder dig, når du bruger det sociale medies appen. Husk, at denne indstilling skal sættes på hver app, eller du kan vælge “Aldrig” ved placeringsindstillinger og apptilladelser.
  • Opdater alle annonceindstillinger
    Hvis du fjerner alle annoncepræferencer, behøver du ikke at se annoncer om ferier til Spanien, hvis du har surfet nogle rejseblogs, eller hvis du har trykket på “Synes godt om” på et Facebook-opslag, der reklamerer for en ferie under sydlige himmelstrøg.
  • Fjerne adgang givet til apps og andre tredjeparter
    I årenes løb har du måske knyttet en masse spil og apps til din Facebook-konto. Du har også givet adgang til at indsamle masser af oplysninger om dig. Du kan fjerne denne adgang på siden med appindstillinger på Facebook.

Tip 3 – Bloker og administrer sporing

Rigtig mange websteder sporer og indsamler browseroplysninger om af dig, der besøger webstedet. Denne sporing er næsten usynlig, og de fleste er uvidende om, at de bliver sporet. Og denne sporing er mere almindelig, end man skulle tro!

Men der er også en løsning her. Faktisk kan du slette din browserhistorik og søgehistorik. Kontroller browserindstillingerne, og følg vejledningen. Vi har valgt Google Chromes browser i denne vejledning, men de andre browsere har også denne mulighed:

  1. Tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne af din browser
  2. Vælg: “Indstillinger”
  3. Se på fanen i venstre side. Her finder du muligheden “Privatliv og sikkerhed”. Vælg denne.
  4. Rul ned til “Beskyttelse af personlige oplysninger og sikkerhed”, og vælg igen, hvilke indstillinger du vil opdatere og slette.

Tip 4 – Krypter din e-mail

At sende helt private e-mail betyder, at du skjuler din IP-adresse og bruger en sikker e-mailudbyder. De fleste populære e-mailplatforme som Google og Yahoo er begge gode, når det kommer til enkelhed og opbevaring, men desværre mangler disse ordentlig beskyttelse af personoplysninger.

Hundreder af millioner af mennesker bruger Gmail. Men hvis du vil tage det ekstra skridt at sikre anonym og krypteret e-mail, er det værd at downloade en sikker e-mailklient, der kan følge op med kryptering på højt niveau.

Tip 5 – Brug VPN (Virtuelt Privat Netværk)

Virtuelle Private Netværk (VPN) er en af de mest effektive måder at beskytte dit online-privatliv på. Et VPN – eller en VPN-tjeneste for at være mere præcis – skjuler i det væsentlige din egen IP-adresse – din unikke online identitet – og kører alle dine online data via en sikker og krypteret virtuel tunnel. Dette kan forhindre websites i at spore dine onlineaktiviteter eller endda forhindre dem i at se, hvilket land du browser fra.

I disse dage er der masser af VPN-tjenester at vælge imellem. Og de fleste VPN-abonnementer opkræver et mindre månedligt abonnementsgebyr. Ikke alle har de samme funktioner, så du bør tage dig tid for at undersøge, hvilket abonnement du skal gå efter. Men hvis du vælger at gå efter en gratis VPN-tjeneste, kan du risikere, at dine data alligevel spores – der er intet, der er helt gratis; nogle ”gratistjenester” kræver betaling, hvis de skal holde dig fuldstændig anonym.

Med VPN kan du:

  • Kryptere dine data
  • Vælge, hvilken VPN-server du vil oprette forbindelse til hvor som helst i verden
  • Få adgang til websteder, med bl.a. film, der ikke er tilgængelige for danskere, medmindre du benytter en VPN-server i udlandet.
  • Være anonym og skjule din identitet

Tip 6 – Tjek indstillingerne på din smartphone

At være anonym, mens du bruger en smartphone, kan være svært. Som standard har mange apps adgang til alle mulige indstillinger på din mobil. Du skal manuelt administrere hver apps adgang og opdateringer.

Derudover skal du være meget forsigtig med at oprette forbindelse til offentlige (wi-fi) netværk på farten. Du bør kun gøre dette, hvis du synes, det er okay, at dine data hentes af snagende personer og potentielle hackere.

Selvom både Apples iOS og Android nu har gode krypteringstiltag som standard, er dette muligvis ikke altid nok.

Så hvis målet er, at du vil holde dataene på din telefon sikre og krypterede, anbefaler vi, at du også bruger en VPN på din mobil, selvom det vigtigste er, at du holder dig væk fra offentlige netværk.

Tip 7 – Usynlig internetbrowsing med inkognitofunktion

Browsing i privat tilstand er noget af det nemmeste, du kan gøre for at holde dit samlede internetforbrug lidt mere anonymt.

Hver gang du besøger et websted, sættes der cookies på den enhed, du benytter (pc, mobil, tablet). Disse cookies gemmes på din enhed og indeholder en lille mængde data baseret på, hvilke websteder du har besøgt, så andre websteder kan levere en oplevelse, der er skræddersyet til dig.

For at forhindre websteder i at hente dine data, kan du browse i inkognito-tilstand. Heldigvis har alle moderne browsere en privat browserfunktion, herunder også din mobil. Men inkognito-tilstanden advarer stadig om, at nogle internetudbydere muligvis stadig sporer din onlineaktivitet.

Ikke desto mindre vil inkognitotilstanden kunne hjælpe dig med at forblive mere privat og anonym over for webstederne.

Tip 8 – Anonym trådløs tilslutning

Logger du normalt på offentlige wi-fi-netværk, f.eks. i toget, lufthavne eller indkøbscentre? Og hvad med hos dine venner?

Sandheden er, at hver gang du opretter forbindelse til et offentligt wi-fi-netværk, er der en mulighed for, at nogen aktivt snager i dine data. Hvis en ondsindet hacker har adgang til det samme offentlige netværk, kan vedkommende muligvis oprette forbindelse til din computer, telefon, tablet eller smartwatch og se næsten alt, hvad du foretager dig, mens du er logget på. De kan måske ligefrem finde dine adgangskoder, bankdata og kontaktoplysninger.

  TIP: Opret ALDRIG forbindelse til et åbent trådløst netværk. Vær anonym og brug hellere et par kroner på 4G i stedet for at risikere at miste din digitale identitet.

Tip 9 – Aktiver din firewall

Er din stationære eller bærbare computer tilsluttet direkte til et bredbåndsmodem? Det er en meget dårlig idé. Hackere angriber konstant private IP-adresser for at se, om de kan komme ind i et system, hvor de kan tjene penge på lyssky måder.

Du bør altid have en router på dit hjemmenetværk, der kan reducere hacking-forsøg via den indbyggede firewall. En router bruger oversættelse af netværksadresser til at tildele en IP-adresse til hver enhed på hjemmenetværket. Enhederne vil så kun være synlige på dette netværk. Nogle gange kan direkte angreb stoppes der. Og du skal alligevel bruge routeren til at dele internetforbindelsen og wi-fi-forbindelsen.

Så selvom du kun har en router, der er integreret i dit modem – det vil sige af den slags, som du får fra din internetudbyder – så er det bedre end ingen router overhovedet.

Tip 10 – Ødelæg al teknologi og find en hule ude i skoven

I sidste ende er den eneste måde at opnå 100 % anonymitet online på aldrig at være online. Hvis du allerede er logget på online, skal du slette alle konti, du nogensinde har oprettet, lukke computeren og derefter smadre den. Du vil stadig efterlade et digitalt fodaftryk i dit kølvand, men forhåbentligvis er der ikke særlig værdifulde oplysninger at finde.

Hvis du vælger at gå efter denne ekstreme metode, skal du også smadre din smartphone, tablet og dit smart TV. Og nu, hvor du har fjernet al tilsluttet teknologi fra dit liv, kan du leve resten af dit liv i selvvalgt eksil, måske i en hule, så du ikke bliver fristet til at komme på nettet igen. Og husk: Fortæl ikke nogen, hvad du laver, og du vil være i stand til at forblive helt anonym. Sandsynligvis.

Er det muligt at være helt usynlig online?

Spøg til side; ligesom vi mennesker ikke kan gøre os helt usynlige, vil det heller ikke være muligt at være fuldstændig anonym på internettet. Men vi kan tage et kostume på og klæde os ud, så vi ikke er så lette at genkende. Og vi kan dække os til, så vi bliver næsten uigenkendelige.

Du vil også være i stand til at gøre det på internettet. Skjul din IP-adresse med en VPN-tjeneste, eller hold dig væk fra offentlige trådløse netværk. Så kan man sige, at en stor del af arbejdet er gjort. Og nyd din forklædning og karnevallet!

For at opsummere kan du forblive næsten anonym online på følgende måder:

1. Gør dig selv klogere ved at læse op på sporing af dine personlige data

Hvordan fungerer dit nuværende system med hensyn til komfort, effektivitet og omkostninger?

Hvor gammelt er dit nuværende system? Det kan være meget ineffektivt at bruge et ældre system, selvom det teknisk set kan holde et par år til.

2. Sociale medier er en dårlig ting

Hvis målet er at forblive anonym online, kommer du til kort, hvis du har profiler på sociale medier.

3. Bloker sporingen, eller vælg, hvordan du vil lade sporingen finde sted til din fordel

Faktisk kan du slette din browserhistorik og søgehistorik. Tjek browserindstillingerne, og følg vejledningen.

4. Krypteret e-mail

Hvis vi ser på Gmail, så har tjenesten faktisk kun en beskyttende kryptering kaldet TLS. Dette fungerer dog kun, hvis du sender e-mail til andre, der også har TLS hos deres e-mail-udbyder. Vær opmærksom.

5. VPN er en god mulighed for mange

Hvis du vælger at købe VPN-beskyttelse, kan du være sikker på, at alle dine personlige data er sikre, og at der tages godt hånd om dit privatliv. Vi anbefaler, at du ikke går efter en gratis udbyder, men dette valg er helt dit eget.

6. Tjek din telefon

Fjern sporing under appindstillinger, og fjern placeringstjenester. Og hold dig væk fra offentlige trådløse netværk!

7. Brug inkognitofunktion

Selvom inkognitofunktionen ikke er 100 % sikker mod websteder, holder den dig anonym mange steder. Hvis du vil gennemse sider, du ikke vil spores på, er du mere sikker, hvis du browser med en inkognitofunktion.

8. Trådløs forbindelse kan oprettes anonymt

Hold dig væk fra offentligt tilgængelige netværk, og du langt hen ad vejen være anonym online.

9. Brug din firewall

Tilslut ikke pc’en direkte til modemmet, men forbliv mere anonym ved hjælp af en router, der tildeler hver enhed en IP-adresse. Du vil derefter være anonym for andre, men synlig for dem, der bruger netværket. I dit tilfælde er det kun dine bofæller eller familiemedlemmer, der er lige så synlige som dig online.

10 Hold dig væk fra internettet

Afskaffe alle enheder, der kan tilsluttes internettet og ophold langt ude på landet. Så vil du blive ført direkte tilbage til stenalderen, og du kan forblive 100 % anonym resten af dit liv. For den største del af befolkningen er dette udelukket, men hvis du tager dine forholdsregler, vil du stadig være i stand til at forblive ret anonym online.

Om annoncering på webstedet

Indholdsfortegnelseexpand_more

    Bedste VPN-tjenester

    Bedste VPN i vores test

    Prøv ExpressVPN

    Testens andenplads

    Prøv NordVPN
    Om annoncering på webstedetinfo